Vedligeholdelse af boligerne

[slideshow_deploy id=’310′]

Som det fremgår af vedtægterne og husordenen, er foreningen ejer af og ansvarlig for vedligeholdelsen af boligerne udvendigt, mens den enkelte andelshaver selv skal sørge for den indvendige vedligeholdelse. Undtaget herfor er, at fugerne i baderummet efterses og repareres hver femte år.
Haveanlægget samt ydersiden af hækken skal vedligeholdes og luges af den enkelte andelshaver.
Boligerne opvarmes af de varmepumper, der blev installeret i slutningen af 2022. Foreningen har en teknikergruppe, der kontaktes, hvis der er problemer med varmeanlægget. Gruppen består af Knud Winther Nielsen (mob. 4182 3460), Peter Skov (mob. 4213 1853), Jan Akselsen (mob. 2076 7366) og Poul Rose (mob. 5330 2414). I de første år er anlægget dækket af en generel garanti.
Bestyrelsen arbejder med den udvendige vedligeholdelse af boligerne i henhold til en 30 årig vedligeholdelsesplan. Den opregner de årlige vedligeholdelsesudgifter og sikrer, at vi i tide henlægger de nødvendige midler.
Vi sørger for løbende at holde en rimelig vedligeholdelsestilstand, så udgifterne ikke pludselig vælter ned over foreningen. Dette sker bl.a. ved, at vi hvert år har en maler til at gennemgå samtlige boliger for at følge udviklingen.
Hvis en andelshaver har planer om at foretage konstruktive ændringer af boligen, skal der altid på forhånd skriftligt ansøges bestyrelsen om tilladelse hertil.
Ønsker man at opsætte en markise, skal man i ansøgningen på forhånd oplyse farve, størrelse og fabrikat, gerne sammen med et foto af produktet. Der vil i henhold til husordenen kun blive givet tilladelse til opsætning af markiser i lyse, evt. let stribede farver.

Vedr. det udvendige vedligehold henvises til husordenen, men man skal til stadighed være opmærksom på hækhøjderne som anført i lokalplanen. Man skal specielt være opmærksom på, at de hække, der hænger sammen er i klippet samme højde. Se endvidere enkeltheder i Fællesbestemmelserne.

theme by teslathemes

Denne side bruger cookies, ved at fortsætte på siden accepterer du vores cookie politik.